En måned efter opstart

Amazonas projektet

Akvariet har siden år 2008 hvor det blev bygget huset cichlider fra de afrikanske Riftlake søer. Efter fem år med to forskellige klippekyst setup, tænkte jeg at der måtte ske noget andet med akvariet. Efter et besøg hos Kjell Fohrmann i marts 2012 hvor jeg faldt i staver over hans 3000 liters Amazonas akvarie.

Amazonas projektet

Copyright Kjell Fohrmann.

Kjells akvarie var bygget op med et gigantisk træ lavet af Back to Nature. I akvariet gik der nogle cichlider og en stor stime rødnæse tetraer et virkeligt flot akvarie, som man kunne sige og kigge på i flere timer og alligevel blev der ved med at dukke nye fisk eller maller op i akvariet. Der var noget mystik over et sådan akvarie og sikke en ro, fiskene svømmede stille og roligt rundt imellem planter og grene. Noget helt andet end det jeg var vant til med cichliderne fra Tanganyika / Malawi som for det meste piskede rundt for, at forsvare et territorie.

Jeg var klar over, at jeg måtte prøve kræfter med denne fantastiske flod og dennes fauna. Da akvariet måler 200 x 180 x70 cm. lxbxh var jeg også klar over, at jeg måtte trække på mit gode bekendskab Joel Malmström og høre om han ville lave et træ til mig, noget ligende det han havde lavet til Kjell.

 

Træet

Billede taget af Joel Malmström.

Jeg tog kontakt til Joel og fortalte ham om projektet, som han synes lød vældigt spændende. Han sagde til mig at han havde et træ stående som var lidt mindre end det han havde lavet til Kjell. Jeg modtog et par billeder af træet og det var lige sådan noget i den stil jeg havde haft i tankerne. Jeg blev enig med Joel om at det kunne være spændende at placere et træ på hver siderude, på denne måde fik man også to foreskellige vinkler på det samme træ.

Disse træer skulle flettes ind i en mudbank som jeg selv skulle lave i flamingo, for at få dækket resten af sideruderne. Jeg havde også bestilt den store Amazonas baggrund på 2 meter, her ville jeg prøve at save den store trærod ud og placerer denne på bagruden og bygge mudderskrænt op omkring den. Dette viste sig ikke at kunne lade sig gøre, så har er der lavet en mudderskrænt, hvor der er flettet en masse tørrede rødder fra fyrtræer ind i mudderbanken. Jeg fandt tre flotte rimeligt store sten, som også er flettet ind i skrænten.

 

Mudbank i flamingo

Her et udsnit af en Mudbank lavet til et andet projektet.

Opbygningen af mudderskrænten er lidt af en proces, da det er meget tidskrævende og når man arbejder med flamingoen kommer det til at svine enormt,  så der er en del oprydning inden man kan gå igang med at pensle cementen på.

1. Fase

Man skal lave en plan for hvordan baggunden skal se ud. en god ide kan være at hente noget inspiration ud fra Billeder / video af det stykke natur, som man vil prøve at eftergive i sit akvarie.

Flamingoen saves til, herefter kan man med en sprittuds tegne de fremspring og fordybninger som man ønsker i sin baggrund. Har man fundet nogle grene som skal integreres i baggrunden er det en god ide allerede nu, at tænke disse ind.

 

2.

Har man flere flamingoplader der skal limes sammen eller vil man lave et hjørne filter er en nem måde at "lime" pladerne sammen ved, at benytte polyurethanskum PU-skum som kan købes i de fleste byggemarkeder. det kan også anvendes til at lime sten og rødder fast. Man skal blot huske på, at dette ekspandere, så brug det med omtanke og benyt altid hansker, da det er noget giftigt stads.

 

3. Fase

Herefter påbegyndes arbejde med, at udforme baggrunden med knive og stålbørster, dette arbejde sviner en del, blot så man er forberedt :-) Man kan også anvende varmepistoler, dette sviner ikke da man her nøjes med at smelte flamingoen. 

 

4. Fase